Foredrag

Billeder

Bestil et foredrag med fut i !

Som ekstra materiale til nogle af de kurser jeg i tidens løb har afholdt har jeg som supplement skrevet følgende cases.

          Download de 4 sjove cases !

     

     Case 1.               Case 2.                Case 3.              Case 4.

Jeg er født spastiker, og kan derfor ikke kontrollere bevægelserne i mine arme og ben.  

 

Til alt held er der fuld kontrol over hovedets funktioner, og jeg kan derved styre min elektriske kørestol. 

Jeg er 49 år, bor i egen lejlighed, hvor jeg har 4 hjælpere ansat til at dække mit hjælpebehov. 

Jeg har læst til elektroniktekniker og Edb-programmør.

I en årrække var jeg tilknyttet Pindstrup Centret (center for integration) på frivillig basis ,  som kursusleder. Her gjaldt det b. la. om at planlægge, afholde og evaluere et såkaldt ungdomskursus af en varighed på 14 dage. Et ungdomskursus var målrettet til fysisk handicappede mellem ca. 18 - 25 år som havde et ønske om at flytte fra forældre eller den institution de boede på. Opgaven var at give hver enkelt deltager et så realistisk indtryk af, hvilke forpligtelser der følger i kølvandet ved at etablere sig i egen bolig. Det var en svær balance, på den ene side at fortælle om love, rettigheder og det at tage ansvar, ikke kun for sig selv men også sine hjælpere. Den store udfordring lå i at servere en så stor mundfuld på en måde, så de fik blod på tanden. Til alt held viste det faktisk at nogle tog springet med succes.

Som 15 årrig holdt jeg mit første foredrag om det at leve livet med et fysisk handicap. Siden har jeg i mange år, haft succes med at holde foredrag bl.a. på Rens ungdomsskole, nær den Tyske grænse, i AMU regi og mange andre steder.  

Som det fremgår andre steder på hjemmesiden har jeg en meget bred vifte af interesser.

Mit nyeste projekt er, at jeg er begyndt at skrive på et par bøger om det at være handicappet. 

 

 

 

Hvor mange i befolkningen ved, hvordan det er at være handicappet, udover de handicappede selv ?     Desværre ikke ret mange ! 

Det er på baggrund af dette, at jeg meget gerne afholder foredrag om forskellige emner, som alle tager afsæt fra mit eget liv. Det er en farverig palette fuld af oplevelser fra min tidligste barndom op gennem teenageårene til et liv som voksen. Sort på hvidt ser det nok kedeligt ud, - men med det liv jeg har haft og stadig lever er der rigelig af oplevelser og erfaringer at krydre en hel aften med.

Det spænder lige fra de mange gennemgribende operationer jeg har oplevet fra jeg var 2½ til jeg fyldte 18. Hverdagslege som barn sammen med mine søskende og venner. Min første el-kørestol - tænk at jeg pludselig kan køre hen hvor jeg ville. Den første spejderlejer i 1975 og alt hvad det førte med sig. En lille debat om et tabuemne som sex. Er det dog også noget der kommer handicappede ved ? ? Hvordan er samfundet, som omslutter os alle sammen, indrettet for handicappede ? Hvilke love og bestemmelser begrænser eller muliggør en hverdag som et selvstændigt menneske med handicap ?

Det kan være en ordentlig mundfuld, men jeg har holdt disse foredrag masser af gange. Jeg har sammensat et foredrag, som berører de vigtigste emner.  

Hvis det har Jeres interesse, er I meget velkomne til at kontakte mig om tid, sted og pris. 

Send en mail  

Med venlig hilsen 

Torben B. Nielsen

 

Startside ] Op ] Billeder ]

Send e-mail til TBN-Team med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 10. December 2006