Hjælpere

Det dyrebareste i min hverdag !

Det at have hjælpere omkring mig dag efter dag, år efter år er både godt og skidt. Uanset hvordan jeg vender og drejer tingene, kommer jeg aldrig udenom, at min tilværelse er et liv - en hverdag sammen med hjælpere. 
Det der er det sværeste, er at bevare mit privatliv, når der altid er en 'fremmed' med over alt. Det er bestemt ikke min mening, at få det til at fremstå som noget negativt at have hjælpere, tværtimod er det den største gave man som  fysisk handicappet kan få. Jeg forsøger blot at give et så fuldkomment billede, af hvordan det hænger sammen. 
Tag for eksempel morgen badet og diverse toiletbesøg, her er der altid en anden person involveret, fordi det er ting jeg ikke kan uden andres hjælp. Det kræver at jeg er udadvendt som menneske, og har en accept af at hjælperen er med i tykt og tyndt. Når det er på plads, kan man virkelig få en god og sammenhængende hverdag til at fungere, og det er for mig nøglen til et godt liv. 

I Duborg fandt jeg en meget praktisk hjelm, som jeg straks måtte indvie.

For det meste er jeg heldig at få ansat de rette personer. Alfa og omega er at kemien passer mellem hjælperen og mig. Når det er tilfældet, har jeg det virkelig som blommen i et æg. 

Noget af sværeste er, at jeg skal fungere som arbejdsgiver, personalechef og samtidig være mig selv som privat person, der stiller krav om hjælp til alt, lige fra at stå op om morgenen, gulvvask, madlavning og til befordring i egen bil. Noget af det sværeste kan være hvis jeg sent en aften får en rigtig god idé og øjeblikkelig får lyst til at gå i gang. Her er det nogle der opstår en indre konflikt. Lysten til bare at komme i gang kan være meget stor, men har det været en af de dage hvor der i forvejen har været nok at gøre, - Ja så kan det virkelig være hårdt at ligge låg på sig selv. Her er det at personalechefen må afgøre den indre tvist.  Det er selvsagt, at jeg og mine hjælpere kommer utroligt tæt på hinanden. Der er heldigvis langt imellem, at jeg i det daglige føler arbejdsgiveren er i arbejde, hvilket jeg kun er glad for. Det værste jeg kender til, er at fyre en hjælper. I disse situationer er jeg led og ked af trespaltningen (arbejdsgiveren, personalechefen og jeg som mig selv) deler samme krop og sind. Hjælperne og jeg kommer bare så vanvittig tæt på hinanden, at når jeg skilles med en hjælper, føler jeg, at jeg mister endnu en del af mig selv. Og det er uanset om der er tale om en fyring, eller en der blot siger op på grund af uddannelsesstart eller jobskifte.

Lasten transporteres fra bilen og op i lejligheden, fra en hyggelig tur til Tyskland.

En hjælper beretter:

Ved udarbejdelsen af denne side spurgte jeg en af mine hjælpere, om hun havde lyst til at skrive et afsnit, om hvordan det er at være hjælper og dermed en del af TBN-TEAM. Rikke sagde ja, og tog det som en udfordring at skrive nedenstående beretning. 

 

Jeg er en pige på 22 år, der nu har været ansat som hjælper hos Torben i 1 år og 3 måneder. Vi er 3 hjælpere ansat, 2 på 37 timer og 1 på 30 timer. Vi arbejder 15 timers vagter, fortrinsvis fra 9-24, men tidspunktet kan naturligvis variere, alt efter om Torben skal til møder, kurser o.s.v.

En dag hos Torben starter som regel med at jeg møder ind kl. 9, med mindre andet er aftalt. Og så venter jeg på, at han kalder når han vil op. Derefter følger det faste morgenritual, med bad, tandbørstning og sidst men ikke mindst at isætte hans kontaktlinser! Så får han tøj på, og noget morgenmad. Derefter er dagen faktisk uforudsigelig! Nogle gange kører vi rundt omkring i hele landet, til møder og andre aftaler. Men der er også dage, hvor Torben sidder foran sin computer hele dagen, og der er det en stor fordel, at være i stand til at sidde i sofaen og slappe af foran fjernsynet, eller med en god bog. Men man kan også meget vel risikere at blive sat i gang med at tapetsere, male, bore, skrue o.s.v. Han får tit nogle mere eller mindre vanvittige ideer, og så er det jo altså op til hjælperen at føre dem ud i livet, i og med at Torben ikke selv kan! Jeg ser det som en stor fordel, at Torben er så aktiv som han er. Det gør at man aldrig keder sig, for der er altid et eller andet at lave, og man møder også rigtig mange spændende mennesker.

Som Torben selv så rigtigt skriver, er kemien rent faktisk altafgørende. For at være hjælper hos Torben, er det vigtigt at besidde en til tider ”sindssyg” form for humor, at forstå og være forstående over for hinanden.

Noget jeg, og sikkert også de fleste andre, syntes var svært i starten, er det med den personlige pleje. Jeg var utrolig nervøs, første gang jeg skulle ha’ Torben i bad, men det gik lynhurtigt over, for Torben er selv utrolig afslappet omkring det, og det smitter af. Man skal jo også bare huske at tænke på, at han jo har prøvet det masser af gange før. Og nu, efter så lang tid, er det overhovedet ikke noget jeg tænker over længere. Og før jeg startede som hjælper, var jeg da også overbevist om, at jeg ikke kunne ”klare” at tørre røv på andre end mig selv og spædbørn. Men det er ligesom badet, blevet en ting jeg ikke tænker over længere. Det er da absolut ikke fordi det er den del af jobbet, jeg holder mest af, men det er nok også de færreste, der kan li’ alle aspekter af deres job.

En ting ved mit job, der nogen gange kan være hårdt, er de lange vagter. Nogen gange kunne jeg godt ønske at jeg havde et såkaldt ”almindeligt arbejde”, fra 7-15 og fri hver weekend, men på den anden side har jeg heller ikke lyst til at undvære al den frihed, der følger med hjælperjobbet. Jeg har tit fri en hel uge af gangen, og så kan man ligesom få ladet op igen. En 15-timers vagt er ok, men når det er flere dage i sammenhæng, er det at man begynder at blive lidt ”flad”. Men det er sådan, at vi 3 hjælpere i samråd med Torben udarbejder en vagtplan, og så er det jo bare med at lave den, så vi alle sammen kan holde til det. Men ellers er vi som regel alle sammen så fleksible, at vi får byttet vagterne rundt, eller Torben evt. får en afløser ind.

Så som I nok kan forstå, er det at være hjælper et enormt varierende job. Men det er lige netop det, der er med til at gøre jobbet interessant.  

4 ÅR SENERE

Så er jeg her igen, og jeg er nu en pige på 27 år. Jeg var ansat hos Torben i 2 1/2 år, men fraflyttede så fra området og fik nyt job. Nu er der så gået 4 år siden sidst, og jeg er tilbage som spasserpasser, jeg har i mellemtiden fået 2 børn og er blevet gift. Men på de 4 mellemliggende år der er gået, er der også sket meget hos Torben, og med hjælperjobbet, man kan roligt sige at det er et noget andet job end det var for 4 år siden.

Først og fremmest er vagterne blevet længere, Torben har nu døgnhjælp, hvilket betyder at vi nu møder kl. 7 og er på arbejde til kl. 7 den efterfølgende dag. Vi er 4 fuldtidsansatte hjælpere, og vi arbejder i en 4-ugers vagtturnus, mandag og torsdag den første uge, tirsdag og fredag i uge 2, onsdag og weekend i uge 3, og fri i den fjerde uge, i snit er det ca. 7 vagter pr måned, og det giver jo en masse frihed på andre tidspunkter. Vi er selvfølgelig stadig fleksible og kan bytte vagterne hvis vi har brug for det, men det er faktisk meget rart at det er en fast vagtplan vi følger, det gør planlægningen meget nemmere i forhold til børn osv.

Torbens hverdag ser også meget anderledes ud nu, for det første er han flyttet, og bor nu i et lækkert rækkehus ved jorden, i yderkanten af byen. Dernæst har han fået den hund han altid har drømt om at få, men aldrig før har haft muligheden for at have, en dejlig brun labrador på snart 3 år der hedder Lego. Det betyder jo så også at hundepasning også indgår i hjælperjobbet nu, vi sørger for at Lego får vand, mad og et par lufteture om dagen. Anskaffelsen af hund medfører naturligvis også at Torbens før så udfarende liv, er blevet meget mere præget af hjemmeliv, men så sandelig stadig på det aktive plan, nu er det bare andre interesser der driver værket.

Torben er begyndt at male, og designer havemøbler, så nu går der rigtig meget tid med at stå i carporten og ha' gang i alverdens forskelligt værktøj jeg knap nok kender navnene på, den første stol jeg var med til at lave tog lang tid, men nu begynder jeg langsomt at få styr på at håndtere de forskellige ting, og det er da faktisk en ret fed fornemmelse når tingene står færdige. Jeg ville aldrig, på egen hånd, ha' givet mig i kast med sådanne projekter, det troede jeg slet ikke jeg kunne finde ud af, men det er sjovt, lærerigt og spændende, og tiden flyver af sted når vi er i gang.

Mange ting er selvfølgelig stadig på samme måde som for 4 år siden, badning, spisning og ikke mindst den sindssyge humor, som stadig er særdeles aktiv hos Torben, visse ting ændrer sig aldrig :-) Der er også stadig dage hvor der ikke foregår så meget, hvor man stadig skal være i stand til at gøre ting på eget initiativ, eller sætte sig i sofaen med benene oppe og slappe af, men generelt syntes jeg nu at de fleste dage er godt fyldt ud med masser af spændende projekter.

Torben er udpræget b-menneske, og kommer sent i seng, det gør vi hjælpere jo så også, så man kan godt være ret smadret efter en vagt, men det skønne er jo, at så er det bare hjem og sove et par timer, og så har man et par dage fri før det går løs igen. Hjælperjobbet er fedt, spændende og til tider en udfordring, og jeg tror jeg vil få svært ved at trives med et normalt job hvor man skal afsted hver morgen.

Så som sagt er der sket meget på 4 år, det er blevet en noget anderledes jobbeskrivelse end før, men bestemt ikke mindre interessant.

Her er så det aktuelle TBN-Team.

 

 

 

 

 

Camilla, Christina, Mette og Heidi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Startside ] Op ]

Send e-mail til TBN-Team med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Senest opdateret: 10. December 2006